Nordborg Rotaryklub har besluttet at donere 10.000 kr til ’Foreningen for servicehundebrugeres rettigheder (FSBR)’. Servicehunde er hunde, som specialtrænes og derefter udplaceres til mennesker med psykisk og fysisk handicap, for at forbedre trivslen for den enkelte.
FSBR er en nystartet, landsdækkende forening, som har til formål at informere og uddanne omkring servicehunde og i det daglige arbejder via hjemmeside, foredrag og med en intention om at få konkret lovgivning på området.
På billedet overrækker Nordborg Rotaryklubs præsident 2022/23, Gisela Weber Mezghani, gaven til FSBR’s repræsentant Mathilde Struck Jürgensen, som selv har uvurderlig glæde af en servicehund.